Foredrag/oplæg

Billede 1

Oplæg - Fra teori til praksis

Jeg ser mig selv som en blanding af psykolog, ergoterapeut, pædagog – og en gammeldags hjemmehjælper. Det betyder, at jeg har en bred tilgang og let ved at sætte mig ind i de udfordringer, forskellige faggrupper møder i deres daglige arbejde. Denne bredde afspejler sig i de oplæg, jeg holder.

Min store passion er samspillet mellem teori og praksis. Jeg lægger vægt på at formidle faglig viden, så den bliver konkret, anvendelig og let at omsætte i hverdagen. Derudover har jeg indgående kendskab til lovgivning og de strukturelle udfordringer, medarbejdere og kommuner ofte står overfor.

Mine oplæg tilpasses målgruppen og har altid fokus på at skabe et fagligt løft dér, hvor behovet er størst.

Mulige temaer i oplæg og undervisning

  • Kendetegn ved dobbeltbelastede borgere og unge i hjemløshed (fx sofasurfere)
  • Tilgange til borgere i hjemløshed eller borgere, der er systemtrætte
  • Den kompleksitet, der kan opstå i mødet mellem borger og fagperson
  • Hvorfor det kan være svært at hjælpe denne målgruppe
  • Case-gennemgang fra praksis med analyse og refleksion
  • Fagprofessionelles rolle og tilgang – målrettet den specifikke arbejdsopgave

Jeg inddrager ofte psykologiske temaer og perspektiver, som fx:

  • Stressrespons og traumer
  • Mentalisering og tilknytning – med fokus på mønstre i borgerens adfærd
  • PTSD og personlighedsforstyrrelser (særligt dem jeg hyppigst udreder for)
  • Autisme og ADHD
  • Rusmidler og deres indvirkning på funktionsniveauet
  • Adfærdsforståelse og adfærdsregulering – hvordan vi forstår og handler på det
  • Oplæggene kan indeholde gruppearbejde og fælles refleksion – især når vi arbejder med konkrete cases.

Billede 2

Billede 3

Undervisning og gruppeforløb

Jeg tilbyder også undervisning og facilitering af gruppeforløb med fokus på arbejdet med komplekse borgere. Kontakt mig gerne for at høre nærmere og finde den rette form til jeres behov.